You are currently viewing Frem læselysten med et godt læselys

Frem læselysten med et godt læselys

Godt lys er vigtigt i mange forskellige sammenhænge. Hvis du er en passioneret læser, så ved du, at det er essentielt med en ordentlig belysning, når du skal læse. Er der ikke en god belysning, vil du ende med trætte øjne. Hvis belysningen derimod er god, så påvirker den dit syn positivt.

Selvom læsning i mørke ikke forårsager en permanent øjenskade, kan det føre til diverse gener som hovedpine og irriterede øjne. Heldigvis kan du følge nedenstående tips for at sikre, at du altid kan sætte dig for at læse med den korrekte belysning.

Vælg altid LED-lys

LED-lys er de seneste år blevet meget populært takket være de mange fordele. Eksempelvis har LED-pærer et meget lavt energiforbrug, og så har de også en længere levetid sammenlignet med halogenpærer og sparepærer.

Derudover tilbyder denne type pære et klart og effektivt lys. Derfor er det en god idé altid at vælge LED-lys, hvis du mangler mere lys til dit læsehjørne. Sidst men ikke mindst er LED-pærer mere miljøvenligt. Så du kan altså slå to fluer med et smæk, hvis du køber LED-lys.

Vær opmærksom på lumen

Lumen angiver, hvor meget lys en lyskilde udsender. Det vil sige, at du får mere at vide om pærens lysstyrke ved at kigge på lumen. Er du på udkig efter læselys, er lumen særligt vigtigt. Dette skyldes, at mængden af lys er med til at bestemme, hvor meget dine øjne er nødsaget til at anstrenge sig under læsningen.

Har du valgt en LED-pære med den rigtige lumen, vil dine øjne være langt mere afslappede. I sidste ende vil det give dig en bedre og sundere læseoplevelse, hvilket er et stort plus.

Gå efter den rigtige lampe

Efter at du har fundet frem til den korrekte pære, skal du vælge en læselampe. Men hvad er en god læselampe egentligt? Du bør i hvert fald have en lampe, der sørger for, at lyset fokuserer på selve bogen. Det er klart det bedste for dine øjne.

En bordlampe er et godt valg, når det kommer til en læselampe. Med en bordlampe får du nemlig en lampe, hvor du selv kan justere på lampen alt efter, hvor den skal lyse hen. Mangler du en bordlampe i en høj kvalitet, kan du tage et kig hos plus led.

Er der ikke et bord i nærheden af, hvor du skal læse, så duer det naturligvis ikke med denne type lampe. Du kan også sagtens gøre brug af en væglampe eller en gulvlampe. Det er blot vigtigt, at lampen er fleksibel, så du kan justere lysretningen. Skal du læse i sengen, så kan du blandt andet hænge en lampe op lige ved siden af din plads i sengen.

Ønsker du i stedet at sidde og læse i en hyggekrog i en lænestol i stuen, så kan du uden problemer placere en gulvlampe ved siden af dig. Det er skam helt op til dig, da det kommer an på, hvor du foretrækker at sidde, når du skal læse.